Gastromand - VisitFlanders ©FARMBOY/JANOPDEKAMP
Døren var dårligt lukket bag familiefaren efter hjemvenden fra Irland, da jeg begiver mig imod de belgiske breddegrader. Begge har vi modtaget invitationer om ølrejser, der som oftest er svære at modstå. Uden at konkurrere føler jeg dog at have trukket det længste strå, da min flybillet skriver Bruxelles og jeg skal rejse rundt i Flandern i et land der er verdenskendt for deres velafbalancerede og sommetider sure øl.

Programmet var stramt og der blev i løbet af seks dage besøgt et utal af bryggerier, drukket adskillige øl og spist et par kilo lækker mad rundt omkring i Flandern. 

Klik her, hvis du ønsker den korte historie i 6x lyd og video… 

En af de første dage, blev brugt i selskab med noget af en legende indenfor belgisk øl og madlavning med ditto. Han var netop hjemvendt fra Danmark, hvor han havde begået ølmiddage på både Kareten og hos Brødrene Price. Ifølge ham selv var det svært at forlade landet og han var især begejstret for Taphouse og deres 60+ haner. Der blev vist også nævnt at den kvindelige befolkning var en fryd for øjet, når de cyklede ned ad Nørrebrogade. Det kan man jo ikke modsige ham.

Go to full blog post

Back to top